Regeringstoppen: Ja, pengene kunne bruges på alt muligt andet end forsvar. Men hvad ville det være værd, hvis Ukraine taber krigen?

I dag er det to år siden, Ukraines 44 millioner mænd, kvinder og børn blev kastet ud i en krig, de aldrig ønskede, og der vil for altid være et før og et efter 24. februar 2022. Ikke bare for Ukraine, men for det Europa, vi kender og holder af. Hvor vi kan være trygge. Sige, hvad vi mener. Stemme på dem, vi tror på.

To år efter krigens start er tusinder og atter tusinder af russiske soldater dræbt på slagmarkerne i Ukraine. Krigen slider på den russiske økonomi, og den russiske Sortehavsflåde er ramt i en grad, så den ikke længere kan operere frit.

 
Samtidig står Ukraine fast. Med rank ryg og en fantastisk forsvarsvilje. Hjulpet godt på vej af vores støtte og donationer, og med et klart perspektiv om en dag at blive medlem af EU og NATO. Det er ikke lykkedes Putin at knægte hverken ukrainerne eller troen på fred, frihed og sikkerhed. Tværtimod.

Men krigen i Ukraine er på ingen måde slut. Lige nu opruster Rusland markant, og landets forsvarsudgifter vil i år blive øget til næsten 850 milliarder kroner.

Det haster

Ukraine har derfor brug for både økonomisk støtte, ammunition og våben, hvis de skal holde stand, og ukrainerne er helt afhængige af, at vi i Vesten og vores internationale partnere fortsat støtter dem. Heldigvis har EU netop givet tilsagn om solid støtte, som kan holde den ukrainske økonomi – og dermed hverdagen for ukrainerne – oven vande. Men det er ikke nok.

Det haster især med at få mere ammunition til Ukraine. Meget mere end vi fra europæisk side har kunnet levere indtil nu. Derfor skal vi kigge dybt i egne lagre på tværs af Europa, og det, vi ikke selv kan skaffe, skal vi købe. Det handler om at få mest muligt frem til kamppladsen så hurtigt som muligt.

Derfor har Danmark netop vedtaget donationspakke 15, som blandt andet indeholder ammunition. Men vi har samtidig brug for hurtigt at styrke den europæiske forsvarsindustri, så vi kan producere det, der er brug for – til Ukraine og til os selv. Vi skal sikre forsyningskæderne både nu og i fremtiden.

 
Den russiske oprustning er ikke blot en eskalering af krigen i Ukraine, men kan også blive en militær trussel mod andre lande i vores nærområde og mod NATO. 

Vi står i en meget vanskelig sikkerhedspolitisk situation. Der er aktuelt ikke en direkte militær trussel mod Danmark, og Rusland ønsker med stor sandsynlighed at undgå en direkte militær konflikt med et NATO-land, så længe NATO står sammen og er militært overlegen. Men Rusland har med sin militære styrkeopbygning kapacitet til at udgøre en militær trussel mod sine nabolande, inklusive Baltikum, inden for to-fem år. Og vi ser et Rusland, der med hybridkrig og cyberangreb ønsker at destabilisere og påvirke vores samfund i Vesten.

Derfor skal Europa bidrage langt mere til at forsvare sig selv. Danmark skal i langt større grad bidrage til afskrækkelse og forsvar i NATO. Styrke den europæiske forsvarsindustri og fastholde et tæt samarbejde med USA – vores vigtigste allierede.

I december blev vi enige med USA om en historisk forsvarssamarbejdsaftale, så amerikanske soldater og materiel kan placeres i Danmark. USA har indgået lignende aftaler med en lang række europæiske lande, blandt andet Finland, Sverige og Norge. Når vi styrker samarbejdet med USA, så gavner det både Danmarks og Europas sikkerhed.

Vi skal også tage ansvar i verdens brændpunkter. For én ting er Ruslands krig i Ukraine, men vi ser også udfordringer og Ruslands aggressive adfærd mange andre steder. På Balkan, i Mellemøsten og i Afrika.

 
Vi investerer

Sidste år indgik vi et historisk stort forsvarsforlig med opbakning fra ni ud af 11 partier i Folketinget, så vi i større grad kan bidrage til vores kollektive forsvar i NATO.

 
Vi har afsat 155 milliarder kroner til dansk forsvar og sikkerhed over de næste ti år. Det er rigtig mange penge, men Forsvaret er desværre også blevet forsømt i forhold til det ændrede sikkerhedslandskab, og vi forventer, at vi får behov for mere. For vi er nødt til at gøre endnu mere på kort sigt. Investere i helt nødvendige våbensystemer. Få flere styrker klar hurtigere og på et højere beredskabsniveau. Derfor ønsker vi at genåbne forsvarsforliget.

Når vi – og et bredt, politisk flertal i Folketinget – afsætter så mange milliarder, så er det udtryk for en absolut nødvendig prioritering. Vi kunne have valgt at bruge pengene på alt muligt andet. Men hvad ville det være værd, hvis Ukraine taber krigen? Hvis NATO ikke troværdigt kan afskrække Rusland?

For tror vi virkelig, at Rusland ville stoppe ved Ukraine? Og selv hvis de gør, vil det så være en verden, vi ønsker os? At vi lader os knægte af rå vold og magt?

Vores sikkerhed er og bliver fundamentet for, at vi kan leve frie liv, og lige nu kræver det noget af os alle sammen. Alternativet er utænkeligt.

 
Danmark er blandt de lande, der støtter Ukraine allermest. Det kan vi være stolte over. Præsident Zelenskyy forlod sidste år Danmark med et ordentligt rygstød af støtte fra danskerne og Danmark. Han var særligt glad for, at den danske støtte er konkret, og at den når frem.

Sidste år vedtog et bredt flertal i Folketinget at etablere en Ukrainefond. Vi har indtil videre afsat mere end 60 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine, og vi har netop underskrevet Danmarks bilaterale sikkerhedstilsagn til Ukraine. Med aftalen giver Danmark tilsagn om at støtte Ukraine militært for en tiårig periode med blandt andet kampfly og hjælpe med landets genopbygning. 

Sikkerhedstilsagnene – som en række andre lande også har besluttet – bygger bro mod Ukraines fremtidige medlemskab af EU og NATO og sender et meget vigtigt signal om, at vi støtter Ukraine så længe, det er nødvendigt.

Vi tager internationalt lederskab for at opbygge Ukraines fremtidige kampflykapacitet. Vi er i færd med at donere 19 danske F-16-fly samtidig med, at vi på Flyvestation Skrydstrup træner ukrainske piloter og støttepersonel. Tidligere har vi doneret Harpoon-missiler, som det danske forsvar har tilpasset til ukrainske behov, så de kan affyres fra land og bidrage til, at den russiske Sortehavsflåde må holde større afstand til Ukraines kyst. Det har ifølge ukrainerne sammen med maritime droner gjort en markant forskel for deres muligheder for fortsat at kunne eksportere korn.

Vi har taget ansvar for genopbygningen af Mykolajiv by. Genetableret vinduer, der var sprængt. Sikret adgang til rent drikkevand. Det gør en mærkbar forskel for et folk i krig, og det viser, at der er en fremtid på den anden side af krigen.

 
Samtidig har danskere og danske virksomheder ydet store bidrag. Både herhjemme og i Ukraine. Taget penge op af egen lomme. Samlet mad, tøj og medicin ind, sat sig bag rattet og kørt de mange kilometer til Ukraine. Taget imod ukrainske flygtninge med åbne arme. Ansat dem. Hjulpet dem på plads i skolen. Givet dem noget at stå op til, så frygten og afsavnene ikke fylder alt.

En kæmpe, kæmpe tak til alle jer. Vi ved fra vores mange besøg i Ukraine, at hjælpen betyder utroligt meget, og at ukrainerne er meget, meget taknemmelige.

Verden er blevet lille

Ukraines kamp er også vores kamp. Et forsvar for demokrati og landegrænsers ukrænkelighed. Med angrebet udfordrede Rusland hele det internationale regelbaserede verdenssamfund, vi gennem generationer har bygget op på asken af Anden Verdenskrig. Men hvis Putin havde regnet med et svækket Europa, EU og NATO, så fik han det modsatte.

Ansvaret ligger hos Rusland. Hvis de stopper kampene, så er krigen slut i morgen. Men hvis Ukraine stopper med at kæmpe, så er der ikke længere noget Ukraine. Det må ikke ske, og heldigvis kan vi se, at støtten og donationerne virker. Derfor skal vi blive ved. Gøre mere. Gøre det hurtigere.

Kampen vil fortsætte. For vi kan aldrig nogensinde acceptere, at det er voldsmanden, der skal definere demokratiernes fremtid. Danmark står præcis, hvor vi skal – sammen med Ukraine – og vi viger ikke en tomme. Et frit Ukraine er et frit Europa.