Terrorens nye frontlinje ligger i Afrika

Kampen mod islamistisk terror spreder sig. Den frontlinje, vi har vænnet os til at se i Mellemøsten, har de senere år rykket sig til bl.a. Sahel-regionen i Afrika - og den danske indsats rykker med. Vi har støttet den franskledede militære indsats fra begyndelsen. Og vi gør det igen, når vi sender danske specialoperationsstyrker til Task Force Takuba næste år.

Terroristerne leder efter nye områder og ustabile samfund, hvor de kan slå rod. Derfor ser vi med stor bekymring på udviklingen i Sahel i Afrika. Og derfor er vi tilstede sammen med vores internationale partnere. Målet er at holde de terrorbevægelser nede og forhindre dem i at mobilisere støtte til deres sag og rekruttere nye medlemmer.

Terrororganisationerne Islamisk Stat og al-Qaeda vinder frem i særligt Mali, Niger og Burkina Faso i Sahel-regionen. Og deres angreb er tiltagende frygtindgydende og blodige. Hele landsbyer bliver slagtet og også en skolebus har været mål for terroristerne. Mange tusinde døde og sårede. Millioner af mennesker er drevet på flugt. 2020 blev det hidtil blodigste år i Mali.

Vi skal forhindre, at terrororganisationer kan slå rod i Sahel og bruge det som en ny rede, hvor de udklækker flere terrorister. Terrorister der også kan angribe Vesten, som vi så det i Afghanistan og med angrebet den 11. september 2001. Selvom Sahel er langt væk, så betyder vores indsats noget for sikkerheden i vores egne gader.

Danmark har været med i Mali fra begyndelsen i 2013, hvor vi støttede den franske Operation Serval. Intet tyder på at situationen i Mali og nabolandene i Sahel bliver bedre i den nære fremtid. Tvært imod ser det ud til at sikkerhedssituationen kun udvikler sig negativt. De militante islamister intensiverer deres angreb og de nationale sikkerhedsstyrker er slet ikke i stand til passe på sig selv eller befolkningen. IS og al-Qaeda udnytter en civilbefolkning, der i forvejen lider under ekstrem fattigdom og mange lokale konflikter. De har slet ikke styrken til at stå imod, når terroristerne giver dem valget mellem at være med eller imod dem og deres ekstreme og voldelige ideologi. Og på den måde vinder de terræn. Terrortruslen er høj. Truslen mod civile er høj. Og truslen mod vores udsendte er høj. Vejsidebomber, spionage, improviserede bomber mod de udenlandske styrker, nedslagtninger af hele landsbyer med civile, fortsæt selv listen. Vi kan ikke bare se til, mens problemet vokser og vokser.

Særligt Mali og nabolandene har været hårdt ramt. I takt med at volden eskalerer og hverdagen bliver mere og mere utryg, pakker flere tasken og vil prøve lykken i Europa. I 2020 var Mali det 8. største oprindelsesland for irregulære migranter og det på trods af, at de fleste af de fordrevne bliver i Vestafrika. Antallet af internt fordrevne i Sahel er steget fra 70.000 til 1,5 millioner mennesker på bare to år fra 2018 – 2020.

Det er en meget markant stigning. Og med den kommer en berettiget frygt for, at terrorgrupperne spreder sig til flere lande i Vestafrika. Lande som ellers er langt mere velfungerende end de mest udsatte lande i Sahel. Såfremt terrorgrupperne får tilkæmpet sig større frirum i regionen, vil det også kunne øge terrortruslen mod Europa.

Når vi går ind i kampen mod IS og al-Qaeda i Sahel, så er det altså både for at beskytte lokalbefolkningen mod de blodige angreb og beskytte vores samfund mod store flygtningestrømme og deraf følgende ustabilitet. Stabilitet og sikkerhed i Sahel-regionen er i høj grad også i vores egen interesse, hvis vi skal bevare stabiliteten i Europa.

I Sahel-regionen har vi derfor et freds- og stabiliseringsprogram og vi støtter en lang række humanitære indsatser gennem bl.a. FN og Verdensbanken. De konkrete bidrag til Task Force Takuba og Guineabugten skal ses i sam­men­hæng med et større dansk engagement i regionen. Det handler om basal støtte til udviklings- og stabiliseringsindsatser, om humanitær bistand samt kapacitetsopbygning og træning af lokale myndigheder og militære styrker. Den indsats er helt afgørende for udviklingen.

Men de humanitære indsatser har ikke en chance, hvis de ikke følges med vores soldater.

Vi kæmper en kamp mod terroren. En kamp mellem ideologier og verdenssyn. Ultimativt er det en kamp for vores egen frihed, og den kamp skal vi vinde.