Det lange seje træk i Afghanistan

Forsvarsministeren og udviklingsministeren understreger i indlægget, at indsatsen i Afghanistan nytter, men samtidigt at der er tale om et langt sejt træk. En indsats som hele verdenssamfundet må slutte op om.

Forsvarsministeren og udviklingsministeren understreger vigtigheden af, at den militære indsats samtænkes og koordineres med de civile internationale organisationer og NGO’er, der også er til stede i Afghanistan.

Læs indlægget her:


Det lange seje træk i Afghanistan

Af forsvarsminister Søren Gade og udviklingsminister Ulla Tørnæs

For nylig blev fire canadiske soldater dræbt, mens de snakkede med lokale afghanske børn. De canadiske soldater var ude for at forberede genopbygningsarbejde. Selvmordsbomberen kom på cykel. Adskillige afghanere, herunder børn, blev såret i samme forbindelse. Angrebet siger meget om, hvilket menneskesyn NATO – og den lokale afghanske befolkning – er oppe imod i Afghanistan.

Udfordringerne for NATO’s styrker og de internationale hjælpeorganisationer i Afghanistan er store. Skeptiske røster har spurgt, hvad Danmark egentlig laver der? Hvorfor skal unge danske soldater sætte livet på spil i et så fjerntliggende land?

Det er forståeligt, hvis nogen tænker sådan. Det ér en farlig mission. Det har regeringen heller aldrig lagt skjul på. Det blev bl.a. gjort klart i forbindelse med folketingsbeslutningen. Og dét er denne vurdering, som vi nu desværre ser materialisere sig.

Men vi er i Afghanistan, fordi det nytter. Og fordi vi gør en forskel.

Der er allerede nu gode eksempler på fremskridt. 3-4 millioner flygtninge er vendt tilbage. Seks millioner børn er nu i skole i Afghanistan, heraf to millioner piger. Det var utænkeligt under Taliban-regimet.  25.000 drikkebrønde og 30 større vandforsyningsanlæg har givet adgang til rent drikkevand for 3,7 million afghanere, heraf en halv million skolebørn. Og vi skal heller ikke glemme, at landet for første gang har fået en demokratisk valgt regering.

Vor egen sikkerhed
Danmark støtter aktivt op bag genopbygningsarbejdet. Vi har lige siden Talibans fald støttet med mere end 150 mio. kr. om året, – og den bistand er foreløbig forlænget indtil 2009. Derudover har Danmark tre civile rådgivere udsendt til fjerne provinser i Afghanistan som i samarbejde med de lokale myndigheder skal udpege, hvor genopbygningen kan gå i gang.

NATO er sammen med de civile organisationer i Afghanistan på et FN-mandat og på invitation fra den afghanske regering. Vi er der for at bidrage til landets genopbygning, så Afghanistan ikke igen falder under talibanernes kontrol. Terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 blev planlagt i Afghanistan.

Vi må sikre os, at Afghanistan ikke igen bliver et fristed for folk som Osama bin Laden til at træne og planlægge angreb på alle, der ikke tænker som dem. Det handler således ikke kun om afghanernes sikkerhed og bedre fremtid, men også om vores egen sikkerhed.

På det uformelle NATO-forsvarsministermøde i Portoroz i Slovenien i disse dage vil udviklingen i Afghanistan være et af hovedemnerne. Den danske regering vil på mødet understrege den fælles forpligtigelse, vi som Alliance har til at løse den opgave, som vi i fællesskab er gået ind til i Afghanistan - nemlig at bidrage til at der skabes fred og stabilitet. Det handler om alliancesolidaritet. Når NATO påtager sig en opgave, må alle medlemslande støtte op bag opgaven.

Det er klart, at der ikke med et fingerknips skabes guld og grønne skove i Afghanistan. Vi taler om det lange seje træk. Det må også befolkningerne i NATO-landene gøre sig klart. Samtidig er det vigtigt, at vi alle gør os klart, at endemålet ikke er, at Afghanistan skal være et spejlbillede på den vestlige verden.

Vi må gøre os målet klart. Målet er at skabe en fredelig og stabil situation i Afghanistan og skabe grundlaget for at landet – med støtte fra det internationale samfund – kan komme ind i en positiv udvikling hen imod et rodfæstet demokrati, lov og orden, og en velfungerende økonomi.

Begynder fra bunden
Det er ikke nogen let opgave. Afghanistan er et af de mest forarmede og krigshærgede samfund i verden. Arven fra den sovjetiske besættelse og fra Taliban-regimet har sat sine spor. Groft sagt er opbygningen af det afghanske samfunds moderne strukturer startet fra bunden.

Forudsætningen for det videre genopbygningsarbejde er, at der først skabes fred og stabilitet i landet. Den militære indsats vil aldrig kunne stå alene, hverken i Afghanistan eller i andre operationer. Vi opererer ud fra grundtesen i regeringsinitiativet vedrørende samtænkning af civile og militære indsatser: uden sikkerhed, ingen stabil udvikling – og uden udvikling, ingen langvarig sikkerhed.

På NATO-mødet i Slovenien vil det blive understreget fra dansk side, at opgaven med at få bragt Afghanistan på fode fortsat er et anliggende for alle. Ikke kun for NATO, men for hele det internationale samfund. Den militære indsats kan ikke stå alene. Det er ikke nok kun at vinde krigen. Vi må også hjælpe Afghanistans regering med at vinde freden.

Det er derfor nødvendigt, at NATOs militære indsats samtænkes og koordineres med de civile internationale organisationer og NGO’er, der også er til stede i landet. Alle er afhængig af hinandens viden og ekspertise og arbejder mod samme mål: Et frit og stabilt Afghanistan.

Danmark vil derfor i Slovenien netop understrege behovet for en mere koordineret og overordnet indsats, hvor civile og militære aktører både i planlægningsfasen og i forbindelse med konkrete operationer aktivt koordinerer deres indsatser. Det handler ikke om, at NATO skal påtage sig civile opgaver, som andre lige så godt eller bedre er i stand til at udføre.

Solidaritet og fasthed
Jo bedre NATO og civile aktører fremover koordinerer deres indsatser, desto hurtigere vil de sikkerhedsmæssige forudsætninger være skabt for, at de militære styrker kan reducere deres tilstedeværelse, og for at genopbygningsarbejdet kan køres op i fulde omdrejninger – også i det sydlige Afghanistan.

Men vi taler om et langt og sejt træk. Vi kan og vil ikke løbe fra opgaven. FN – og dermed verdenssamfundet – har bedt os om at løse opgaven. Vi må vise solidaritet og stå fast.