Bredt flertal sikrer historisk løft af Forsvaret

Ruslands aggression kræver et historisk modsvar. Danmark skal være rustet til den nye sikkerhedspolitiske situation. Det skal ske i fællesskab med vores allierede i NATO og EU. Derfor er aftalepartierne enige om, at det er en bunden opgave i et kommende forsvarsforlig, at løfte Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed varigt til 2% af BNP inden udgangen af 2033.

Aftalepartierne er desuden enige om at tage de nødvendige skridt for at sikre, at ressourcerne er til at håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Derfor afsættes en generel reserve på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023 i lyset af Ruslandskrisen til forhøjet beredskab, aktuelle økonomiske ubalancer i forsvaret, styrket diplomati og humanitær indsats mv.

Det er en historisk aftale. Ruslands krig mod Ukraine er et overgreb på et frit lands muligheder for selv at bestemme sin egen fremtid. Det er et overgreb og en trussel mod de demokratiske værdier generationer har kæmpet for Europa skulle udvikles efter. Med løftet af forsvarsbudgettet sikrer et bredt flertal af Folketingets partier, at Danmark er rustet til den nye sikkerhedspolitiske situation og klar til fortsat at tage et stort forsvars- og sikkerhedspolitisk ansvar i samarbejde med vores allierede i NATO og EU, siger forsvarsminister Morten Bødskov.

Det brede flertal af Folketingets partier er endelig enige om, at de grundlæggende ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og det nye normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Danmark skal være fuldt og helt med i udviklingen af europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik. Det skal vi i NATO. Det skal vi i EU. Ruslands overgreb på Ukraine truer den europæiske fred og stabilitet. Derfor kalder tiden på et gearskifte. Derfor afholdes folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022, siger forsvarsminister Morten Bødskov.