Bredt folketingsflertal bag forsvarsforlig for 2024-2033

Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om et forsvarsforlig for de næste 10 år. Med et historisk løft af Forsvaret sikrer aftalen, at Danmark kan tage et større ansvar for forsvar og sikkerhed i et stadig mere komplekst trusselsbillede. 

”I dag indgår vi en aftale, som er en milepæl for dansk forsvar. Med den situation som følger af Ruslands angreb på Ukraine, er det helt afgørende, at der er bred opbakning bag dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Derfor glæder det mig meget, at så mange partier i Folketinget i dag viser vilje til at tage ansvar i så alvorlig en situation” siger fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

Regeringen og partierne er enige om at investere ca. 143 mia. kr. i dansk forsvar og sikkerhed de næste 10 år, samt at Danmark senest fra 2030 og frem lever op til NATO’s målsætning om at bruge to pct. af BNP på Forsvar og sikkerhed.

”Vi giver dansk forsvar et historisk og på alle måder tiltrængt løft,” siger Troels Lund Poulsen.

Ruslands angreb på Ukraine har vist os, at vi ikke længere kan tage fred og frihed for givet. Der er krig i Europa. Det tager vi dybt alvorligt. Vi skal vise vilje og evne til at bidrage til vores fælles sikkerhed – i NATO, EU og med vores allierede og partnere.

For at Danmark kan imødegå denne langt mere omfattende og komplekse sikkerhedspolitiske virkelighed, er det nødvendigt med et solidt fundament under dansk forsvar. Derfor er partierne bag forsvarsforliget enige om en økonomisk genopretning af Forsvarets fundament og en bedre økonomi- og forligsstyring.

Med det tiårige rammeforlig er partierne bag aftalen samtidig enige om, at der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed, og partierne er enige om, at der i efteråret 2023 skal forhandles om en første delaftale – herunder en konkret model for styrkelse af værnepligten.

Tre overordnede pejlemærker
Partierne er enige om, at den historiske styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed skal ske med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker, der sætter den strategiske retning i de næste ti år:

1. Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar
2. Til gavn for samfundet
3. Fundamentet på plads

Partierne bag aftalen er enige om, at Danmark i højere grad skal leve op til de krav, som NATO og allierede har til os, nu og i fremtiden.

Derudover er partierne enige om, at Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU herunder EU’s militære missioner og operationer.

”Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er partierne enige om, at vi i fremtiden kan engagere Danmark helhjertet i EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Det er afgørende, at Danmark kan og vil bidrage til freds- og stabiliseringsindsatser i Europas nærområder,” siger Troels Lund Poulsen.

Der er bred enighed om, at Forsvarets fundament skal på plads, og derfor afsættes der ca. 27 mia. kr. over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, IT og personel for at rette op på en række ophobede udfordringer i driften. Derudover afsættes ca. 11 mia. kr. til yderligere investeringer i materiel og personel i lyset af den sikkerhedspolitiske og økonomiske virkelighed.

Samlet set betyder det, at Forsvaret styrkes med cirka 143 mia. kroner over de kommende 10 år. Forligskredsen vil som minimum mødes halvårligt for at gøre status på den samlede forligsimplementering og anvendelse af forligsmidlerne.

”Vi skal passe på dem, der passer på os. Det er i allerhøjeste grad vores dygtige soldater. Det gør vi med forsvarsforliget. Så nu skal det være slut med skimmelsvamp på kasernerne. Vi vil nu forbedre fundamentet under det danske forsvar, samtidig med at vi styrker Danmarks militære og internationale engagement. Med forsvarsforliget styrker og fremtidssikrer vi Forsvar og skaber arbejdspladser og udvikling i hele Danmark,” siger Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup.

”Det nye forsvarsforlig er en milepæl for Danmark. Forsvaret vil i de kommende år fylde meget mere, end det har gjort tidligere. Og det er på høje tid. For det er en bunden opgave, at vi passer på Danmark og danske interesser. Vi skal ruste os til en usikker fremtid, og vi kan med denne aftale se frem mod at få de nødvendige kapaciteter, til at øge Danmarks kampkraft. Det skylder vi danskerne og ikke mindst vores allierede”, siger Mads Fuglede, forsvarsordfører for Venstre.

”For Moderaterne er det meget vigtigt at det er blevet et bredt forlig og det er helt i moderaternes ånd, at forliget er landet på svimlende 158 mandater. Vi glæder os over, at vi kommer til at gøre noget godt for vores veteraner – både kvindelige og mandlige”, siger Peter Have, Moderaternes forsvarsordfører.

“Vi skal styrke dansk forsvar og sikkerhed. Det er en bunden opgave. Med dette rammeforlig lægger vi de afgørende spor for en genopretning og en kurs for dansk forsvar, med vægt på territorialforsvar, Arktis, cybersikkerhed og arbejde mod en styrkelse af den danske flåde -bygget i Danmark. Og så selvfølgelig et tæt samarbejde med EU og NATO og fortsat ubøjelig opbakning til Ukraine. Det ansvar vil SF selvfølgelig være med til at løfte, i en verden mere utryg og bekymrende end længe,” siger Pia Olsen Dyhr, SFs formand.

“Vi er rigtig glade for at være en del af aftalen, så vi kan være med til at præge dansk forsvar i fremtiden og tage ansvar. Det er en bunden opgave, at vi skal bruge flere penge på Forsvaret, når der er i krig i Europa. Det har været vigtigt for os at forbedre forholdene for samarbejde mellem Forsvaret og erhvervslivet i landdistrikterne, så de kommende delaftaler, der skal forhandles på plads i løbet af efteråret, også bidrager til et Danmark i bedre balance. Endelig er vi glade for, at vi forbedrer vilkårene for de ansatte i Forsvaret, og at planerne om kvindelig værnepligt er blevet skrinlagt“, siger Lise Bech, forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne.

”LA har arbejdet for at styrke samarbejdet med industrien om bedre brug af teknologi i Forsvaret. Vi har derudover forhandlet om større brug af offentligt/privat samarbejde om ikke-militære opgaver, der lige så vel kan varetages af private virksomheder. Det har desuden været afgørende for Liberal Alliance, at der i Forsvaret bliver gjort brug af en ekspertgruppe, som skal styrke økonomistyringen i Forsvaret og vejlede Forsvarets ledelse i, hvordan Danmark får et veldrevet forsvar. Vi skal sikre, at den historisk store milliardinvestering, vi nu giver til Forsvaret, forvaltes bedst muligt,” siger Carsten Bach, Forsvarsordfører for Liberal Alliance.

”For os er det vigtigste i aftalen, at Danmark igen skal have en længere værnepligt og en reservestyrke, og at vi har aftalt at drøfte Forsvarets organisation og forsvarschefens rolle til efteråret. Forliget er kun en ramme. Den er god, og der udestår mange vigtige beslutninger før Forsvaret er styrket tilstrækkeligt,” siger Rasmus Jarlov, forsvarsforfører for Det Konservative Folkeparti.

”Vi glæder os over bredden i dette forlig og over gode radikale fingeraftryk, især den større satsning på Arktis, FN, forskning & teknologi, grønt forsvar og - ikke mindst - et stærkere civilt beredskab. Dermed vil det stærkere danske forsvar komme hele det danske samfund til gavn,” siger Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre.

“Efter i årevis at have arbejdet for at styrke forsvaret er det en stor glæde for Dansk Folkeparti, at forsvaret bliver markant forbedret med denne aftale. Især glæder vi os over en styrket værnepligt, en forbedring af soldaternes forhold, en styrkelse af flåden og af beredskabet, hjemmeværnet og beredskabet,” siger Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

”Det har altid været Nye Borgerliges politik, at Danmark skal bruge 2 % af BNP på vores forsvar og sikkerhed. Det er glædeligt, at det nu endelig sker med dette forlig. Vigtigheden af, at vi styrker værnepligten, sikrer mere personale og bedre materiel samt faciliteter, kan ikke understreges nok. Derudover har det været meget vigtigt for os, at det i aftalen understreges, at det er Folketinget, der afgør, om danske soldater skal sendes ud på en mission. Vi anerkender, at danskerne har talt og sidste år afskaffede forsvarsforbeholdet. Men det betyder ikke, at vi vil give regeringen carte blanche til at sende danske soldater på tvivlsomme missioner eksempelvis i Afrika de næste 10 år. Og det er vi heller ikke forpligtede til med aftalen. Jeg vil gerne takke ministeren og aftalepartierne for en god proces og en fornuftig løsning. Nu ser jeg frem til, at vi skal forhandle forligets delaftaler på plads på den anden side af sommeren”, siger Kim Edberg Andersen, forsvarsordfører for Nye Borgerlige.