Flagdag for Danmarks udsendte ved Christiansborg 2022

Flagdag for Danmarks udsendte ved Christiansborg 2022. Foto: Frederikke Frederiksen.  

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen markerer dagen ved at deltage i følgende arrangementer.

 

Kl. 11.30 – 13.00 - Mindehøjtidelighed og kranselægning på Kastellet

 

Deltagere: En paradestyrke fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Beredskabsstyrelsen og veteraner. Derudover deltager Kongehuset, regeringen, Folketinget, ledelsesrepræsentanter for Forsvaret, Politiet og Beredskabsstyrelsen, veteran- og soldaterorganisationer samt pårørende til omkomne.

 

Folketingets formand Søren Gade og forsvarsminister Troels Lund Poulsen holder taler.

 

Deres Kongelige Højheder Kronprinsparret samt repræsentanter for danske myndigheder og internationale samarbejdspartnere lægger kranse ved mindesmærket. Pårørende til omkomne lægger blomster i minderummet. Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller. 

 

Kl. 14.00 - 15.15 Mindegudstjeneste i Holmens Kirke 

 

Deltagere: Kongehuset, regeringen, Folketinget, ledelsesrepræsentanter for Forsvaret, Politiet og Beredskabsstyrelsen, veteran- og soldaterorganisationer samt pårørende til omkomne.

 

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. 

 

15.45 - 16.30 Parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads

 

Deltagere: Kongehuset, regeringen, Folketinget, ledelsesrepræsentanter for Forsvaret, Politiet og Beredskabsstyrelsen, veteran- og soldaterorganisationer samt pårørende til omkomne. Alle årets udsendte er inviteret til at deltage i paraden, og deres pårørende er inviteret til at overvære den.

 

Statsminister Mette Frederiksen, Rigspolitichef Thorkild Fogde og forsvarschef Flemming Lentfer holder taler.

 

Efterfølgende fejres alle årets udsendte og deres pårørende ved en reception i Rigsdagsgården som Folketinget er vært for. 

 

Pressedeltagelse kræver tilmelding ved Forsvarskommandoen via fko-presse@mil.dk senest den 1. september klokken 12.