Forsvarsministeriet

Lørdag 7. oktober kl. 14:00 har forsvarsminister Troels Lund Poulsen inviteret forsvarsordførere fra partierne bag forsvarsforliget på besøg i Krudten Erhvervspark i Elling.

 

Her vil ministeren give en kort briefing om købet af Krudten Erhvervspark. Derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

 

– Ruslands invasion af Ukraine, der nu har varet halvandet år, har sat ammunitionsproduktionen i Europa under voldsomt pres. Den på alle måder kritiske situation har for mig som forsvarsminister tydeliggjort behovet for, at vi genetablerer ammunitionsproduktionen i Danmark. Det tager vi nu det første skridt til med erhvervelsen af faciliteterne i Elling. Ammunitionsforsyning er af national sikkerhedsinteresse, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

 

Forsvarschef Flemming Lentfer deltager også på pressemødet.


Tilmelding er påkrævet senest lørdag 7. oktober klokken 12.00 på presse@fmn.dk

 

Adresse: Tuenvej 120, 9900 Frederikshavn