Nyt luftværn får fast base på Oksbøl Kaserne

Oksbøl Kaserne skal huse de militære enheder, der med maskinkanoner og missiler skal kunne forsvare danske soldater mod luftangreb, når et nyt kortrækkende luftværn er opbygget.

Placeringen er besluttet i forlængelse af første delaftale under forsvarsforliget, hvor aftaleparterne blev enige om, at et kortrækkende luftværn til brigaden skal bygges færdig. 

"Det er helt oplagt at følge Forsvarskommandoens anbefaling om at placere den kortrækkende luftværnskapacitet i Oksbøl. Kasernen huser i forvejen Hærens øvrige ildstøtteenheder og er allerede i gang med at opbygge de kompetencer, som det kortrækkende luftforsvarssystem kræver. På den måde samles de gode erfaringer samme sted," siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Det kortrækkende luftværn bemandes af op mod 110 medarbejdere, der skal indgå som en del af Danske Artilleriregiment. Det endelige antal afhænger dog bl.a. af anvendelsen af værnepligtige.

Det kortrækkende luftværn blev oprindeligt besluttet i regi af forsvarsforlig for 2018-2023 som led i beslutningen om at opbygge en brigade på 4.000 soldater, der fleksibelt og med kort varsel skal kunne indgå i NATO's kollektive forsvar og i ekstraordinære sikkerhedspolitiske situationer. Med første delaftale under forsvarsforlig 2024-2033 blev det besluttet at færdiggøre opbygningen af en kortrækkende luftværnskapacitet til brigaden, der skal beskytte brigaden mod trusler fra luften. Med anden delaftale under forsvarsforlig 2024-2033 blev det besluttet, at Hærens 1. Brigade skal opbygges til en tung brigade, som blandt andet skal bestå af flere kampvogne og infanterikampkøretøjer samt op til 6.000 soldater.

Bag beslutningen i første delaftale om at bygge luftværnskapaciteten færdig står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.