Forsvarets kampkraft skal accelereres med yderligere 120 mia. kr.

Opbygningen af Forsvaret går ikke hurtigt nok i forhold til, hvordan verden udvikler sig. 

FE vurderer, at når krigen i Ukraine stopper eller fryser fast, vil Rusland kunne frigøre betydelige militære ressourcer og i løbet af ca. 2 år udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere NATO-lande i Østersøregionen, hvis NATO ikke opruster i samme tempo og USA ikke involverer sig. 

Derfor er der brug for at accelerere opbygningen af Forsvarets kampkraft. Det skal ske med nye investeringer i Forsvaret, en omlægning af Forsvarsministeriets organisering og mere effektive beslutningsprocesser. 

Det er regeringen og partierne bag forsvarsforliget blevet enige om i dag. 

”Inden for få år kan Rusland potentielt udgøre en troværdig trussel mod et eller flere NATO-lande. Det er vi som politikere nødt til at reagere på. Det gør vi nu, og det gør vi hurtigt. Med Accelerationsfonden og reorganiseringen sikres Forsvaret både økonomi og mere fleksible rammer til at kunne opbygge kampkraften hurtigere,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen. 

Regeringen og partierne bag forsvarsforliget har besluttet at etablere en ny fond – Accelerationsfonden – på 50 mia. kr. til brug i 2025 og 2026. Midlerne skal bruges til at iværksætte en række militære tiltag, der kan styrke Forsvarets kampkraft på kort sigt, og til militær støtte til Ukraine. 

Derudover afsættes en ramme på 70 mia. kr i perioden 2027-2033 til at håndtere nye anskaffelser, personel og bygninger, som opbygningen medfører. 

“Danmarks forsvar skal styrkes, og det haster. Med de 50 mia. kr. ekstra vi afsætter til at accelerere oprustningnen de næste år, og de midler der følger bagefter til at dække de varige udgifter, investerer vi i at sikre NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar. Udbygningen af Forsvaret sker på en økonomisk ansvarlig måde, hvilket er vigtigt at understrege,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. 

Ændring af Forsvarsministeriets organisering
For at sikre hastighed i opbygningen af Forsvaret iværksætter forsvarsministeren desuden en række tiltag, der skal bidrage til mindre kompleksitet i organisationsstrukturen, klarere ledelsesansvar og hurtigere eksekvering. 

Blandt andet bliver forsvarschefens militærfaglige anbefalinger definerende for behovet for kommende anskaffelser, samtidig med at større materielanskaffelser fortsat er politisk forankrede. 

Der ændres også på Forsvarsministeriets organisering. Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver lagt under Forsvarskommandoen. 

Dermed får Forsvarskommandoen ansvar for at skaffe Forsvaret det nødvendige personel og samtidigt sikre, at bygninger og øvrigt etablissement kan understøtte en hurtig opbygning af Forsvarets kampkraft. 

Samtidig reorganiseres Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), så myndigheden er bedre rustet til at bidrage til en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft. 

”Der er brug for, at der hurtigere kan træffes beslutninger om at investere i militære kapaciteter. Vi kan kun i begrænset omfang påvirke produktionstiden ved leverandørerne, men ved i videst muligt omfang at gøre brug af direkte tildeling, kan vi spare tid i beslutningsfasen. ligeledes skal Forsvaret blive bedre til at træne og uddanne med hjælp fra industrien og nære allierede i fremtiden, så soldaten er klar til at bruge udstyret, når det bliver leveret,” siger Troels Lund Poulsen. 

Frem mod den 1. juli 2025 skal snitflader, flytning af arbejdsopgaver, ressourcer mv. i forbindelse med den nye organisering afdækkes sammen med ekspertudvalget.

"Nu skifter vi gear og sætter farten op i oprustningen af det danske forsvar. Det gør vi for at undgå krig i en ellers urolig verden, hvor truslen fra Rusland er endda meget bekymrende. Aftalen er en hjørnesten i at skabe tryghed og sikkerhed i Danmark", siger Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup. 

"I Danmarksdemokraterne er vi glade for, at vi får sat mere skub i oprustningen af Forsvaret. Det haster med, at Danmark får nogle militære kapaciteter, der gør, at vi er bedre i stand til at forsvare os selv mod ufrie kræfter. Med aftalen her, når vi et skridt på vejen. Vi er også tilfredse med, at aftalen slår fast, at indkøb af israelske våbensystemer ikke på forhånd vil være udelukket af ideologiske årsager", siger Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, Lise Bech. 

"Hver morgen vågner vi til nyheder, der er værre end dagen før. Men midt i alvoren synes jeg, vi igen og igen viser, at vi er i stand til at finde politisk fodslag om nødvendige beslutninger. Med den her aftale tager vi endnu et skridt for at styrke danskernes sikkerhed, styrke det danske forsvars kapacitet og ikke mindst styrke vores bidrag til det forpligtende fællesskab vi har i Norden, i Europa, i EU og i NATO", siger Pia Olsen Dyhr, SF. 

"Liberal Alliance bakker op om øget beslutningskraft til Forsvarschefen i en afgrænset periode for hurtigt at opbygge mere kampkraft og yderlig operativ effekt i alle dele af det danske forsvar. Hastighed her og nu er sammen med en løbende evaluering og senere aktiv stillingtagen til aftalen væsentlig for den parlementariske forankring", siger Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach.

"I moderaterne ser vi positivt på denne aftale. Det er vigtigt at vi nu, med større hastighed, får gjort det danske forsvar robust. Med den økonomi der nu er blevet tilført, kan vi nu hurtigere skabe grundlaget for at rekrutterer de soldater, der skal håndtere de mange kapaciteter, som Danmark har brug for. Det her skaber et robust dansk forsvar, nu skal vi sørge for, en robust dansk økonomi, der kan bakke op om aftalen," siger Moderaternes forsvarsordfører, Peter Have.

"De sidste tre år viser med al tydelighed, at der mangler både ledelse og retning, hvis vi skal se konkrete forbedringer, hvad angår Danmarks kampkraft. Derfor har det været en konservativ hovedprioritet, at vi ikke blot giver ledelsesansvaret tilbage til forsvarschefen, men også sætter en klar strategi for oprustningen, så forsvarschefen har plan og mål at arbejde ud fra. Begge dele får vi med aftalen", siger Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

"Rusland har omstillet sin økonomi til krigsøkonomi og kan potentielt true Danmark militært. Vi kan ikke forsvare os selv. Derfor er det afgørende for Dansk Folkeparti, at vi hurtigt og effektivt får rustet op. Vi støtter helhjertet, at forsvarschefen atter har beføjelser til at forsvaret kan indkøbe de våben, der er nødvendige for at kunne holde kongeriget frit", siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen. 

"Jeg glæder mig over, at vi med aftalen både sikrer større hastighed og politisk transparens og stillingtagen til de sikkerhedspolitiske dimensioner ved de større indkøb. Samtidig har det været vigtigt for Radikale Venstre, at der nu også er enighed om at starte en proces for en ny strategi for det danske forsvar", siger Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Link til aftaletekst