Nyheder
Sociale medier
Forsvarsforliget er et tiårigt rammeforlig. Det betyder, at partierne løbende tager stilling til behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed i form af delaftaler henover forligsperioden 2024-2033.
Forliget er et tiårigt rammeforlig, hvor der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed i form af delaftaler henover hele forligsperioden.
Det skal sikre størst mulig fleksibilitet til at håndtere de forandringer, som Danmark skal navigere i, samtidig med at den 10-årige planlægningshorisont sikrer langsigtede og stabile økonomiske rammer for investeringer og initiativer.
I marts 2023 oprettede regeringen og et bredt flertal i Folketinget Ukrainefonden, der skal sikre fortsat dansk støtte til Ukraine.
Fonden står på tre ben:
Aftalepartierne er endvidere enige om, at Danmark fortsat skal være blandt de lande, der støtter Ukraine mest relativt til størrelse.
Den 18. januar 2024 indgik regeringen (SVM) sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 fra 28. juni 2023.
Med delaftalen tages de første skridt mod ambitionen om et styrket forsvar med henblik på at komme godt fra start i forligsperioden. Delaftalens indhold skal således bidrage til at skabe de nødvendige forudsætninger for den historiske opbygning af Forsvaret, som er besluttet med forsvarsforliget.
Der afsættes ca. 16 mia. kr. til indholdet i første delaftale.
Delaftalen er den første af en række løbende delaftaler, der skal forhandles i forligsperioden.
Første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033
Pressemeddelelse af 18. januar 2024
Faktaark: Opbygning af Forsvaret
Bilag: Analyserne for forsvarsforliget 2024-2033 opdeles i tre kategorier
Appendiks: Implementering af Genopretningen af Forsvarets Fundament
Den 30. april 2024 blev indgået den anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033.
Med delaftalen tages bestik af det forværrede trusselsbillede, som Danmark og Europa står overfor. Det er således besluttet, at der er behov for at styrke dansk forsvar og sikkerhed hurtigere end forudsat ved indgåelsen af forsvarsforliget i sommeren 2023.
Delaftalen skal sikre, at der er nok midler til at foretage de nødvendige investeringer i dansk forsvar og sikkerhed i kommende år. På den baggrund øges den økonomiske ramme til yderligere investeringer i militære kapaciteter, styrket værnepligt og HR-initiativer. Delaftalen er den anden i en række løbende delaftaler, der skal forhandles i forligsperioden.
Der er samtidig indgået en særskilt aftale om fuld ligestilling i værnepligten.
Læs den anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033
Læs aftale om fuld ligestilling i værnepligten
Pressemeddelelse: Bredt politisk flertal enige om fuld ligestilling af værnepligten
Pressemeddelelse: Bredt flertal bag fremrykning af investeringer i Forsvaret
Faktaark: Fremrykket styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed
Den 7. november 2024 indgik regeringen sammen med forligskredsen en aftale om udvikling af veteranindsatsen under forsvarsforliget 2024-2033.
Med aftalen er forligskredsen enige om at styrke indsatsen over for veteraner og deres familier og børn med initiativer på seks områder:
Forligskredsen er enige om, at veteraner skal mødes med øget tillid, støtte og anerkendelse.
I alt afsættes ca. 2,4 mia. kr. over forligsperioden til initiativerne, herunder ca. 2,3 mia. kr. til indførelse af formodningsregelen og ca. 100 mio. kr. til øvrige veteraninitiativer.
Indførelse af en formodningsregel og livslang dækning af proteser vil medføre varige udgifter.
De øvrige initiativer rækker til 2029, hvorefter der vil skulle tages stilling til en eventuel videreførelse.
De forskellige veteraninitiativer implementeres i løbet af 2025 og 2026.
Aftaletekst: Udvikling af veteranindsatsen under forsvarsforliget 2024-2033
Pressemeddelelsen 7. november, 2024
Faktaark om alle initiativerne i aftalen
Faktaark om formodningsreglen
Den 27. januar 2025 indgik partierne bag forsvarsforliget i tæt samarbejde med det færøske landsstyre og Naalakkersuisut en første delaftale om Forsvarets opgavevaretagelse i Arktis og Nordatlanten.
Med delaftalen ønsker aftaleparterne og Naalakkersisut at forbedre overvågning og suverænitetshævdelse i regionerne. Samtidig er det afgørende at understøtte nære allieredes og NATO's opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten, så forsvaret og sikkerheden styrkes. I alt er der initiativer for cirka 14,6 mia. kroner.
I alt er der tale om initiativer for mere end 14 mia. kroner.
Aftaleparterne, Færøernes Landsstyre og Naalakkersisut er også enige om, at den sikkerhedspolitiske situation kræver yderligere initiativer og at der derfor indgås en delaftale 2 om Arktis i første halvår af 2025.
Læs fakta om delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten
Læs aftaleteksten: Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten
Læs pressemeddelelsen af 27. januar 2025
Læs bilag om samarbejde mellem Færøerne og Danmark om forsvarsanliggender
Læs fakta om forsvarets opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten
Kapaciteter til overvågning af kritisk infrastruktur i Danmark og nærområdet, nye havmiljø- og minelægningsfartøjer, fartøjer til hjemmeværnet og undervandsdroner er blandt det, der skal styrke danske flåde. Derudover skaber aftalen grundlag for anskaffelser på længere sigt.
Delaftalen blev indgået den 22. april 2025 af partierne bag forsvarsforliget.
Læs pressemeddelelsen: Flådeplan styrker Forsvarets opgaveløsning til søs
Den 22. februar 2025 blev regeringen og partierne bag forsvarsforliget enige om at accelerere opbygningen af kampkraften i Forsvaret, fordi Danmarks sikkerhedspolitiske situation har udviklet sig hurtigt siden indgåelsen af forsvarsforliget.
Accelerationsfonden blev oprettet og partierne afsatte i alt yderligere 120 mia. kr. frem til 2033.
Læs: Aftale om styrkelse af Fosvarets kampkraft
Læs: Forsvarets kampkraft skal accelereres med yderligere 120 mia. kr.
Læs: Ny fond skal accelerede opbygningen af Forsvarets kampkraft for 50 mia. kr.
Læs: Forsvarschefen får mere ansvar og større handlekraft i ny organisering
Få det fulde overblik over forsvarsforliget, status på implementeringen og økonomien.